Indspilninger

Romance


Christina Åstrand
Turku Philharmonic Orchestra
Jukka Iisäkkilä
Dacapo 2020

Læs mere

Karakterstykker af Malling, Enna, Glass, Svendsen, Nielsen,
Gade og Lange-Müller.

I den æra, som på fransk kaldes La Belle Époque, den skønne tid, var en udsmykket skønhed og en varm følelsesfuldhed hovedsagen i kunsten.
Og her havde violinen en stjernestund som det syngende instrument par excellence. I Danmark skabte adskillige komponister et vidunderligt repertoire af korte, melodiøse stykker for violin. De danske violinværker bidrog med en egen accent, ofte lidt indadvendt og nogle gange med påvirkning fra den nordiske folkemusik.

Allan Gravgaard Madsen Gudmundsen-Holmgreen Nachtmusik - for Violin and Orchestra


Christina Åstrand, violin. Per Salo, klaver.
DR Symfoniorkester. Ryan Bancroft, Nicolas Collon.
Dacapo 2019.

Læs mere

Allan Gravgaard Madsens helt nye dobbeltkoncert for violin og klaver Nachtmusik møder natten ud fra en enkelt tone, som i satsens forløb folder sig ud i kaskader af klange i hele orkestret. Pelle Gudmundsen-Holmgreen var den store enegænger i moderne nordisk musik frem til sin død i 2016. Violinkoncerten For violin og orkester vover sig ind i junglen på klassisk Gudmundsen-Holmgreen-manér, hvilket giver os anledning til at overveje vores plads i en verden fuld af lyde.

Niels W Gade - P E Lange-Müller Rued Langgaard Violinkoncerter


Christina Åstrand, violin.
Tampere Filharmoniske Orkester. John Storgårds.
Dacapo 2009.

Læs mere

Disse tre store romantiske violinkoncerter hører bestemt hjemme i dansk musiks hovedværker. Fra Niels W. Gades stort anlagte og fornemt instrumenterede koncert fra 1880 over P. E. Lange-Müllers koncert fra 1902 med dens mange rørende melodier. Til årtier senere hvor Rued Langgaard blander gamle dyder med nye strømninger i sin korte pastiche over violinkoncerten. De tre sjældent opførte værker præsenteres af Christina Åstrand, her i fint finsk selskab med Tampere Filharmoniske Orkester og dets chefdirigent John Storgårds.


György Ligeti - Per Nørgård violinkoncerter


Christina Åstrand, violin.
DR Symfoniorkester. Thomas Dausgaard.
Chandos 2000.

Læs mere

Den ungarsk-fødte György Ligeti og danskeren Per Nørgård er to af de mest individuelle og indflydelsesrige skikkelser i musikhistorien i dag. De to koncerter er skrevet med ganske få års mellemrum og indeholder begge en solostemme fuld af glans og lyrik, helt i den traditionelle koncertform, dog på en ganske ukonventionel måde. Begge komponister placerer solostemmen i de orkestrale lag af kompleksitet og har derudover mere end de tre traditionelle satser. Begge koncerter benytter sig af kvarttoner og de bruger begge melodier og fraser som stammer fra tidligere kompositioner.

Friedrich Kuhlau Violin Sonater Vol 2


Sonater opus 33 og 110.
Duo Åstrand/Salo.
Dacapo 2019.

Læs mere

Kuhlau kæmpede for nye toner i dansk musik, og hans velklingende violinsonater er de første danske sonater i romantisk stil. Her fuldføres Duo Åstrand/Salos samlede indspilning af Kuhlaus violinsonater med de sidste fire sonater.

Friedrich Kuhlau Violin Sonater Vol 1


Sonater opus 64 og 79.
Duo Åstrand/Salo.
Dacapo 2014.

Læs mere

Den tyske komponist Friedrich Kuhlau (1786-1832) flygtede som ung til Danmark, og blev med sin stærke og kosmopolitiske personlighed en ener - og samtidig en hovedperson - i den danske guldalder. Kuhlau kæmpede for nye toner i dansk musik, og hans velklingende violinsonater er de første danske sonater i romantisk stil. Med denne indspilning kaster Duo Åstrand/Salo ny glans over musikken, som kun sjældent har været opført i vor tid.


Maurice Ravel - Ernest Bloch - Leos Janacek Violinsonater


Duo Åstrand/Salo.
Christina Åstrand, violin. Per Salo, klaver.
Orchid 2012.

Læs mere

Tre meget forskellige violinsonater, som afspejler de tre komponisters forskellige stil og baggrund. Denny udgivelse indeholder også en dvd med alle tre sonater filmet på scenen i DRs koncertsal i DR-Byen i København.

Sonaterne blev skrevet næsten samtidigt men tre forskellige steder i verden i den spændende tid mellem de to verdenskrige. Ravels sonate blev skrevet 1923-27 i Paris, Blochs 1924 i USA. Janaceks sonate blev komponeret lidt tidligere i Prag 1914 men blev først uropført 1922.

Carl Nielsen Violinsonater & Værker for Soloviolin


Duo Åstrand/Salo.
Christina Åstrand, violin. Per Salo, klaver.
Decca 2007.

Læs mere

Sonaterne blev mødt med stor skepticisme og hård kritik i Nielsen´s samtid på grund af hans abrupte og radikale tonartskift, som må have været svære at kapere for datidens publikum. I dag kan man nok ikke påstå at et skift fra A dur til f moll kan opfattes som chokerende; tværtimod kan de hyppige farveskift måske bedre fastholde lytterens opmærksomhed hele vejen gennem sonaterne

Niels W Gade Violinsonater Opus 6, 21 Og 59


Duo Åstrand/Salo.
Christina Åstrand, violin. Per Salo, klaver.
Dacapo 2009.

Læs mere

Niels W. Gade (1817-1890) var uden sammenligning den internationalt mest kendte og anerkendte blandt 1800-tallets danske komponister. Han var en glimrende violinist og skrev derfor en del for violin. Hans forkærlighed for instrumentet kommer bedst til udtryk i værkerne for violin og klaver, hvor de tre sonater viser Gades stilistiske udvikling over 40 år: Fra ungdommelig fantasifuldhed i den tidlige første sonate, over et fastere greb om tidens klassisk-romantiske ideal i den anden, til den sidste og tredje sonates erfarne og strengere klassiske linjer uden dunst af tidens senromantik.


Anders Koppel Dobbelkoncert for Violin & Accordion Dobbelkoncert for Saxofon & Klaver


Christina Åstrand, violin. Bjarke Mogensen, accordion.
Benjamin Koppel, Saxofon. Rikke Sandberg, klaver.
DR Symfoniorkester. John Storgårds.
Dacapo 2008.

Læs mere

Niels W. Gade (1817-1890) var uden sammenligning den internationalt mest kendte og anerkendte blandt 1800-tallets danske komponister. Han var en glimrende violinist og skrev derfor en del for violin. Hans forkærlighed for instrumentet kommer bedst til udtryk i værkerne for violin og klaver, hvor de tre sonater viser Gades stilistiske udvikling over 40 år: Fra ungdommelig fantasifuldhed i den tidlige første sonate, over et fastere greb om tidens klassisk-romantiske ideal i den anden, til den sidste og tredje sonates erfarne og strengere klassiske linjer uden dunst af tidens senromantik.

Emil Hartmann Violinkoncert, Klaverkoncert Og Cellokoncert


Christina Åstrand, violin. Per Salo, klaver. Stanimir Todorov, cello.
Helsingborg Symfoniorkester. Hannu Lintu.
Dacapo 2005.

Læs mere

Emil Hartmann (1836-1898) oplevede stor succes, når han turnerede rundt i Europa som dirigent i sine egne værker, og blev ofte sammenlignet med de store romantiske mestre. Men herhjemme blev komponisten gennem hele sit liv overskygget af sin berømte fader J.P.E. Hartmann. Med denne indspilning af Emil Hartmanns koncerter for henholdsvis violin, cello og klaver er der ingen tvivl om, at den berømmelse, som ”unge Hartmann” nød i udlandet, var mere end fortjent. Hør tre af nutidens fornemste danske solister folde sig ud i Emil Hartmanns fuldblods romantiske koncerter med det særlige nordiske islæt, som giver musikken en usædvanlig melodisk skønhed.

Fini Henriques Orkesterværker


Christina Åstrand, violin. Max Artved, obo.
Helsingborg Symfoniorkester. Giordano Bellincampi.
Dacapo 2002.

Læs mere

Fini Henriques (1867-1940) var ikke blot en højt elsket violinist og en populær komponist, han var et kulturfænomen. Med hans uhøjtidelige charme og jordnære facon blev han en af danskernes favoritmusikere. Hans værker udstråler humor og iderigdom. Musikken flød velvilligt fra hans pen og han opnåede stor succes med sin orkestermusik, især med balletten Den Lille Havfrue og scenemusikken til Vølund Smed.


Niels W Gade Capriccio for Violin Og Orkester Axel Gade: Violinkoncert Nr 2


Christina Åstrand, violin.
Sønderjyllands Symfoniorkester. Iona Brown.
Dacapo 2008.

Læs mere

Capriccio er et af N. W. Gade senere værker, komponeret i 1878. Originalt komponeret for violin og klaver og senere instrumenteret for violin og orkester af den tyske komponist Carl von Reinicke. Et virtuost og elegant værk. Axel Gade var en begavet violinist, fra 1910 koncertmester i Det kgl Kapel og desuden en skattet solist og elev af Joseph Joachim i Berlin. Som komponist stod han i skyggen af sin berømte far, N. W. Gade og de fleste af hans værker er, måske uretfærdigvis, blevet glemt. Hans anden violinkoncert fra 1899, er et højromantisk og virtuost værk. Solostemmen er særdeles velskrevet for instrumentet og koncerten er som helhed inspireret, smukt udformet og fuld af lidenskab.

Johannes Brahms Horntrio Opus 40 György Ligeti: Horntrio (1982)


Den danske horntrio.
Chandos 2001.

Læs mere

Brahms’s Trio for violin, horn og klaver, Op. 40 (1864–5) var det første væsentlige værk for denne specielle instrumental besætning. Og selvom der findes flere efterfølgere, må det siges at være det suveræne hovedværk i denne genre. György Ligeti har kaldt Brahms horntrio et “værk som flyder i de himmelske sfærer som et uforligneligt eksempel i denne musikalske kategori. Ligeti følte selv trangen til at indgå i denne sfære med sin egen horntrio fra 1982. Trioen vender sig et øjeblik væk fra hans mere radikale avantgarde tonesprog mod en mere klassisk approach, hvor han tillod, på sin helt egen måde, flere traditionelle elementer i både tonalitet og udtryk og et ekko fra den ungarske folkemusik.

Simon Christensen Tributes - Pulse


Bill Morrison, Peter Navarro-Alonso, Kundi Bombo,
Christina Åstrand, Simon Christensen.
Dacapo 2011.

Læs mere

TRIBUTES-Pulse er et samarbejde mellem den amerikanske filmskaber Bill Morrison (f. 1965) og den danske komponist og percussionist Simon Christensen (f. 1971). Gennem billede og lyd har Bill Morrison og Simon Christensen skabt et requiem for det 20. århundrede - den vedvarende puls, hjertets sammentrækninger.


Distant Still Poul Ruders - Søren Nils Eichberg Pelle Gudmundsen-Holmgreen Trioer for Violin, Horn Og Klaver


Den danske horntrio.
Dacapo 2011.

Læs mere

Den Danske Horntrio viser her tre af vor tids førende danske komponisters arbejde med horntrio-fænomenet: Poul Ruders, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Søren Nils Eichberg. Alle tre forholder sig til arven fra mestrene Brahms og Ligeti, og alle er de tydeligt inspirerede af det transparente klanglandskab, som dannes af de tre fundamentalt forskellige instrumenter - et strøget, et blæst og et anslået. Der er dog ikke umiddelbart nogen helt lige linje mellem de tre komponister. De er hver for sig særegne kunstnere, der ynder at tale med en klar og sikker røst - på deres eget helt modersmål. På den måde bliver det horntrioen som medie, hvorigennem man kan mærke en stribe facetter af den danske og internationale musikhistorie igennem.

Claude Debussy Violinsonate, Cellosonate, Klavertrio


Christina Åstrand, violin.
Per Salo, klaver.
Henrik Brendstrup, cello.
EMI Classics 1998.

Læs mere

Kammermusik er kun en meget lille del af Claude Debussy´s samlede produktion. Han komponerede kun otte værker i denne genre. Men til trods for det lille omfang, så mærker man tydeligt hans tonale udvikling og det helt særegne i hans tonale sprog.