Christina Åstrand er en uhyre bemærkelsesværdig og vidtfavnende violinist, hvad enten hun optræder som solist, kammermusiker eller koncertmester i DR Symfoniorkestret. Hun er i dag én af Skandinaviens mest profilerede violinister og hendes repertoire spænder fra de klassiske mesterværker til helt nutidig musik.
Om Christina Åstrand
Christina Åstrand har hele sit liv eksperimenteret med den helt ny musik. Hun har opført utallige værker af nulevende komponister; flere danske komponister har komponeret værker specielt til hende. Hun går også gerne på opdagelse i Det kgl. Biblioteks samlinger, og har dér fundet glemte musikalske skatte af komponister som Kuhlau, Gade, Lange-Müller og Langgaard. Både som solist og som kammermusiker gør Christina Åstrand en stor indsats internationalt for at udbrede kendskabet til dansk musik. I 2019 blev hun nomineret til Nordisk Råds Musikpris.
Repertoire
VIOLINKONCERTER
Vivaldi, Bach, Mozart, Beethoven, Bruch, Mendelsohn, Chausson, Tjajkovskij, Sibelius, Prokofiev, Ravel, Stravinskij, Weill, Ligeti, Gubaidulina.
DANSKE VIOLINKONCERTER
Gade, Malling, Lange-Müller, Hartmann, Nielsen, Langgaard, Gudmundsen-Holmgreen, Nørgård, Rosing-Schou, Ruders, Koppel, Gravgaard-Madsen.
Aktuelt
Ny cd - “Romances" for violin og orkester med musik fra den danske Guldalder, hvor Christina Åstrand spiller sammen med det finske orkester Turku Philhamonic Orchestra og dirigenten Jukka Iisäkkilä
Christina Åstrand arbejder lige nu med indspilningen af Else Marie Pade´s violinkoncert. Musik som indtil nu kun har eksisteret i komponistens originalmanuskript og derfor aldrig været opført. Et smukt portræt af en pioner indenfor sin kunst.
Christina Åstrand og Per Salo spiller Haydns smukke dobbeltkoncert for violin, klaver og strygere samt Tabula Rasa af Arvo Pärt i august med Nordjyske Strygere.
Indspilninger

Danske
Romancer
Gravgaard Madsen
Nachtmusik
Romantiske
ViolinkoncerterKammermusik
Kammermusikken udgør en vigtig del af Christina Åstrands repertoire; siden 1996 har hun spillet i Duo Salo/Åstrand med pianisten Per Salo. De har givet utallige koncerter og har indspillet flere meget roste og prisbelønnede cd’er. Igennem årene har duoen gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til dansk musik; blandt de mange indspilninger finder man således musik af danske komponister som Carl Nielsen, N W Gade og Friedrich Kuhlau, men også af internationale komponister, som Maurice Ravel, Leos Janacek og György Ligeti.
Christina Åstrand talks about what inspired her to record the cd with Danish Romances / Recorded at the time of the cd launch in 2020
Christina Åstrand spiller med hjertet og helt ud til spidsen af buen, og man savner intet i hendes fortolkninger, der går med musikken og tager komponisterne på ordet. Det er forbilledligt gjort
Hvis hendes kombination af delikatesse og kærlighed ikke kan overtale dig til at elske disse stykker, så er der intet, der kan
All three concertos are beautifully executed by Christina Åstrand who shows off the upper register of her instrument with a lovely purity of both tone and intonation